|
|
Ferie med hund |
 |
Flere steder i Thy findes der hundeskove, hvor du kan slippe din hund løs og lade den boltre sig i denne skønne natur. Du finder 3 hundeskove nær os i: Vilsbøl Plantage, Østerild Klitplantage og ved Faddersbøl.
|
Hundeskov i Tørvekær v/Vilsbøl Klitplantage Hundeskoven, som dækker et areal på ca. 2 ha., ligger umiddelbart syd for Klitmøllervej. Drej ind ved 13,6 km-mærket. Hundeskoven er indhegnet mod syd ud mod engen. Skoven her består mest af forskellige arter af gran i aldre omkring 40 år. Skoven er endvidere tilgængelig for barnevogne, kørestole (såfremt ledsager er med), samt gangbesværede.
|
Hundeskov i Østerild Klitplantage Hundeskoven, som er et indhegnet areal på ca. 27 ha., ligger nord for Gl. Aalborgvej, kun ca. 1 km. nordøst for Østerild. Der er indgang fra P-pladsen på Gl. Aalborgvej ved 15,5 km-mærket, samt fra Hjardemålvej overfor Jens Smeds vej. En afmærket vandrerute fører igennem hundeskoven. Ruten er omtalt som "hundeturen" i vandretursfolderen for Østerild Klitplantage. Skoven er indhegnet, og der er adgang for barnevogne.
|
Hundeskov ved Faddersbøl Hundeskoven ved Faddersbøl er en del af et skovrejsningsområde, hvor tilplantningen er påbegyndt først i 1990'erne. Der er altså tale om ung skov af løv-og nåletræer. Der er tilgang til hundeskoven fra en lille P-plads på nordsiden af Vorupørvej, samt ad en afmærket sti fra den nærliggende Faddersbøl Mølle. Møllen er nyligt restaureret, og indeholder en udstilling om mølledrift og naturen i området - se under "Faddersbøl Mølle". Skoven er indhegnet, og er endvidere tilgængelig for barnevogne, kørestolsbrugere, hvis ledsager er med.
|
Se mere om hunden med på ferie www.visitdenmark.pl
|
Her er også lidt god læsning om ferie med hunden www.sidenomhunde.dk
|
Flere gode tips www.dyrlaegevagten.dk
|
|
|
 |
|
|
Copyright © Thisted Camping & Hytteferie 2010
|
|
|